SVENDBORG: En 40-årig tidligere voldtægtsdømt mand skal fire og et halvt år i fængsel for to nætter i træk at have voldtaget den samme kvinde på Psykiatrisk Afdeling i Svendborg. Anklagemyndigheden gik efter en forvaringsdom, men vil ikke anke dommen, som den 40-årige Ole Sakæusen modtog.
De to overgreb skete i april sidste år efter at den nu dømte var kravlet over et fire meter højt hegn og kommet ind gennem en altandør, der stod åben for at patienterne kunne komme ud for at ryge. Den praksis blev først ændret efter den anden voldtægt.
Foruden den dobbelt voldtagne kvinde blev tre andre patienter udsat for krænkelser, to af dem ved beføling og en tredje verbalt. En af disse slog alarm den anden nat, og politiet anholdt gerningsmanden udenfor, hvor han stod og røg.
Ritzau + mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.