NORDJYLLAND: Med et halvt års forsinkelse får Øster Jølby på Mors straks i det nye år fire nye læger af hver sin nationalitet - en bulgarer, en litauer, en ungarer og en italiener, skriver DR Midt og Vest. De kom til landet i maj efter et halvt års intensivt kursus i dansk sprog og vores sundhedssystem, men de var endnu ikke klar til at begynde som læger.
- For at det skulle blive rigtigt godt, skulle vi lige bruge lidt mere tid på dem. Det er vigtigt for os, at de her fire læger kan fungere rigtigt godt i klinikken i Øster Jølby, siger souschef Henrik Sprøgel fra Region Nordjylland, der er ansvarlig for ansættelsen af de fire læger.
De fire læger begynder i Øster Jølby i begyndelsen af det nye år og skal efter planen overtage lægepraksis fra regionen. Det er endnu uvist, om Region Nordjylland vil forsøge sig med udenlandske praktiserende læger andre steder.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.