dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Fire midlertidige udvalg i Region Midt

Fire midlertidige udvalg skal beskæftige sig med nogle af tidens største medicinske udfordringer i Region Midtjylland
17. DEC 2015 7.01

MIDTJYLLAND: Politikerne i det midtjyske regionsråd har besluttet at bemande fire nye midlertidige udvalg, der skal fordybe sig i fire af tidens største udfordringer, oplyser regionen.

De fire udvalg skal arbejde inden for kræft, medicin, patientsikkerhed og bæredygtig omstilling.

Midlertidigt udvalg vedrørende kræft:
Udvalget har til formål er at følge udviklingen og udfordringerne på kræftområdet samt regeringens kommende Kræftplan IV. Funktionsperioden for udvalget er 1. januar 2016 - 31. december 2017.

Midlertidigt udvalg vedrørende medicin:
Udvalget har til formål at se på medicinområdet i Region Midtjylland, herunder prioritering, økonomi, forbrug m.v. Funktionsperioden for udvalget er 1. januar 2016 - 31. december 2017.

Det midlertidige udvalg vedrørende patientsikkerhed:
Udvalget blev nedsat 1. marts 2014 og har nu fået forlænget sin funktionsperiode frem til 31. december 2016. Udvalget har blandt andet til formål at bidrage til at sætte et øget fokus på arbejdet med patientsikkerhed samt være med til at synliggøre behovet for en udvikling af patientsikkerhedskulturen. Udvalget skal samtidig arbejde med realisering af dele af Region Midtjyllands sundhedsplan, især i forhold til de emner, der relaterer sig til sporet 'på patientens præmisser' og planen for 'Borgernes Sundhedsvæsen'.

Midlertidigt udvalg vedrørende bæredygtig omstilling:
Udvalgets overordnede formål er blandt andet at bidrage med indspil til regionsrådets Vækst- og Udviklingsstrategi i forhold til bæredygtig omstilling. Bæredygtig omstilling handler om at indrette samfundet, så mennesker kan leve med økonomisk og social tryghed, uden at miljø og ressourcer lider overlast. Funktionsperioden for udvalget er 1. januar 2016 - 31. december 2017.

dc

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/fire-midlertidige-udvalg-i-region-midt

GDPR