dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Fem regioner indgår brede budgetforlig

BUDGET 2013 102 milliarder har staten ladet regionerne bruge på sundhedsområdet i 2013 - og den ramme har de fem regioner holdt sig indenfor
19. SEP 2012 14.19

I de fem regioner er der nu indgået politiske forlig om budgetterne for 2013. Overholdelsen af den stramme økonomiske ramme er med til at sikre balance i dansk økonomi, skriver Danske Regioner i en opsamling på budgetforhandlingerne i de fem regioner.

De brede forlig i regionerne viser efter organisationens mening, at der på tværs af partiskel er vilje til at sikre holdbarheden i økonomien. Der er i alt afsat 101,8 mia. kr. til sundhed, og 2.9 mia. kr. til det regionale udviklingsområde.

Aftalen giver kun plads til en moderat vækst i udgifterne. Der er dog i budgetterne fundet plads til 3 pct. flere behandlinger, ligesom psykiatrien tilføres 200 mio. kr.

Mere til samarbejde med kommunerne
For at forbedre sammenhængende patientforløb og forebyggelse, samt udbrede telemedicinske løsninger, har regionerne i 2013 fundet yderligere midler til samarbejdet med kommunerne. I 2013 budgetterer regionerne således med i alt 115 mio. kr. til samarbejdet med kommunerne.

Som en konsekvens af den stramme økonomiske situation og krav i EU-henstillingen, har regionerne været nødt til at drosle ned for anlægsinvesteringerne til vedligeholdelse, indkøb af apparatur og udvidelse af akutmodtagelsen. Niveauet på 2.2 mia. kr. er således 500 millioner kroner lavere end i seneste regnskab. Hermed påtager regionerne sig sin del af ansvaret for den samlede økonomiske politik. Til Kvalitetsfondsbyggerierne af nye sygehuse er der i alt afsat 3 milliarder kroner.

Udover de økonomiske prioriteringer vil regionerne i 2013 fortsat arbejde for at højne kvaliteten i behandlingen. Derfor har regionerne opstillet ambitiøse kvalitetsmål for 2013. Dette dækker både en yderligere reduktion af antallet af tryksår og infektioner samt færre genindlæggelser.

Derudover går regionerne nu i gang med at forberede de nye patientrettigheder i udrednings- og behandlingsretten, der skal sikre en hurtigere udredning og diagnosticering.

mou

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/fem-regioner-indgaar-brede-budgetforlig

GDPR