dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Falck vinder Hovedstadens transport

Alle patienter med behov for liggende sygetransport i Hovedstaden vil i fremtiden blive hentet og bragt af Falck-reddere
15. APR 2015 7.20

HOVEDSTADEN: Falck skal køre liggende sygetransport i hele Hovedstaden. Det besluttede regionsrådet på et møde tirsdag aften, da rådet tog stilling til de tilbud, som er blevet afgivet på regionens udbud af liggende sygetransport til, fra og imellem hospitalerne.

Udbuddet var inddelt i fire områder, og Falck havde budt på samtlige områder. Efter en samlet vurdering af pris, kvalitet og leveringsikkerhed blev Falcks tilbud i alle fire områder vurderet som det mest fordelagtige.

Hidtil har Falck varetaget transport af liggende patienter i tre delområder, mens Københavns Brandvæsen har stået for opgaven i det fjerde område, nemlig Københavnsområdet. I de tre delområder tættest på København indsætter Falck 26 naturgasdrevne kombi-køretøjer.

- Vi kommer anslået til at køre 1,1 mio. km om året i hovedstaden og forstadskommunerne, så det er naturligt, at vi søger at anvende miljøvenlige transportløsninger, siger regionsdirektør Jørgen Mieritz fra Falck.

De nye aftaler forventes underskrevet i slutningen af april med kontraktstart den 1. februar 2016 og løber i seks år med mulighed for forlængelse i to år.

rp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/falck-vinder-hovedstadens-transport

GDPR