SYDDANMARK: Falck Lægehuse kommer til at drive yderligere to lægeklinikker for Region Syddanmark, efter at det ikke har været muligt at finde praktiserende læger, der vil overtage klinikkerne permanent. Falck Lægehuse driver i forvejen en lægeklinik i Ølgod for Region Syddanmark, og nu udvides porteføljen med lægeklinikker i Esbjerg og i Ærøskøbing.
Region Syddanmark oplever generelt mangel på praktiserende læger, som vil overtage praksis på Vestkysten og på øerne, når praktiserende læger går på pension. Regionen har iværksat forskellige tiltag, som skal tiltrække læger til disse områder, eksempelvis rekruttering af udenlandske læger, åbent hus-arrangementer, etablering af sundhedshuse samt modernisering af gamle praksis, men for Esbjergs og Ærøskøbings vedkommende var det forgæves, og driften af de to lægeklinikker måtte sendes i udbud.
I klinikken i Esbjerg vil op til fire læger varetage behandlingen af højst 7.200 patienter, mens klinikken på Ærø som ligger på sygehuset i Ærøskøbing og får op til 1.600 patienter.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.