AALBORG / FREDERIKSSUND / ALBERTSLUND: Tre kommuner skal i samarbejde med KL’s Center for Forebyggelse arbejde med at fremme en sund vægtudvikling hos børn i alderen 0-10 år, som er bosat i udvalgte lokalsamfund.
Projektet 'Børneliv i sund balance' er støttet af Nordea-Fonden med 22,7 mio. kr. og løber over fem år. Projektet skal i praksis afprøve en række videnbaserede indsatser fra blandt andet Amsterdam.
- Vi ved, at den bedste måde at komme overvægt til livs er ved at forebygge, at den overhovedet opstår. I projektet flytter vi fokus fra det enkelte barn med overvægt til, at lokalsamfundet tager et fælles ansvar for alle børns sundhed. Sundhedspleje, dagtilbud, skole og lokale foreninger og erhvervsdrivende skal sammen med børnefamilierne gøre det nemmere og mere attraktivt at spise sundt og være fysisk aktiv, siger Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester i Aalborg.
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet evaluerer projektet. KL, Center for Forebyggelse i praksis har det overordnede ansvar for at lede projektet. Erfaringerne fra projektet skal bredes ud til resten af landet og være med til at dæmme op for dele af den ulighed, der er i børns sundhed.
Således er der er en dobbelt så stor andel af overvægt eller svær overvægt blandt skolebørn i lav socialgruppe (16 pct.) end blandt børn i høj socialgruppe (otte pct.). Der er flere skolebørn, som ikke udfører hård fysisk aktivitet ugentligt i fritiden, i lav socialgruppe (17 pct.) end i høj socialgruppe (syv pct.), og andelen af skolebørn, som drikker sodavand med sukker dagligt, er markant større i lav socialgruppe (14 pct.) end i høj socialgruppe (fem pct.).
- En god trivsel og sundhed i barndommen er afgørende for børns muligheder for at lære, udvikle sig og klare sig godt. Desværre er der en stor ulighed i sundhed, og nogle familier når vi ikke nær så godt med den nuværende indsats. Vi vil gerne være med til at tænke nyt og bidrage til, at børns sundhed ikke er påvirket af, hvor de vokser op, siger Steen Christiansen (S), borgmester i Albertslund.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.