dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Foto: Regionshospitalet Randers.

Fælles akutmodtagelse af fysisk og psykisk syge

Som det første sted i landet ligestiller Regionshospitalet Randers fysisk og psykisk syge med en fælles akutmodtagelse. De andre hospitaler i Region Midtjylland vil følge efter
1. OKT 2015 7.11

MIDTJYLLAND: Som det første sted i landet får Regionshospitalet Randers i dag en fælles akutafdeling for både fysisk og psykisk syge. Alle akutte patienter vurderes af erfaren læge tidligt i forløbet.

- Vi har længe ønsket at modtage akut syge patienter samme sted, uanset om man er fysisk eller psykisk syg. Vi skal kunne tage hånd om alle de problemer vores akutte patienter har ét og samme sted, siger formanden for hospitalsudvalget i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S).

Efaringen viser, at det ikke altid er lige let at skelne, om akutte patienter har mest brug for psykiatrisk eller somatisk hjælp. Eksempelvis kan ældre reagere med psykiatriske symptomer som hallucinationer, hvis de får fysiske problemer som smerter eller infektioner. Mange patienter kan også have både fysiske og psykiske problemstillinger på samme tid.

Håbet er, at den fælles indgang vil bidrage til at holde mennesker med en psykisk sygdom mere raske. Som det er i dag, kan mennesker med en psykisk sygdom forvente at leve 15-20 år kortere, og tre ud af fire psykisk syge har også en eller flere somatiske sygdomme.

Også de øvrige fire akuthospitaler i Region Midtjylland arbejder på at skabe en fælles indgang for alle patienter. Planen er, at det skal ske inden for de næste fem år i takt med at byggerierne, og efter at  de første erfaringer fra Randers er evalueret. Det sker blandt andet med et forskningsprojekt og med løbende evalueringer.

mk

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/faelles-akutmodtagelse-af-fysisk-og-psykisk-syge

GDPR