
I dag er det præcist et år siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Spejlsalen annoncerede den første omfattende nedlukning af samfundet.
Coronavirus var for alvor kommet til Danmark efter det første konstaterede tilfælde 27. februar.
Siden er vi kommet på fornavn (hvis man kan komme det med noget uden efternavn) med Zoom, Skype, smittekurver, kontakttal og lært vores favorit-håndsprit, -mundbind og Søren Brostrøm at kende.
Et år med samfundssind, som i skrivende stund tegner til at give pote, og vi kan se frem mod et lysere forår med mere gradvis genåbning. I går annoncerede statsministeren, at der ligger en plan klar inden for de næste to uger.
Med den nuværende genåbning må vi igen gå i butikker, og nogle børn er helt tilbage i skole. Fra på mandag gælder yderligere genåbning for bl.a. afgangselever på grundskoler og med diverse begrænsninger for elever i 5.-8. klasse.
- 27. februar: Den første dansker bliver testet positiv for covid-19.
- 11. marts: Mette Frederiksen meddeler på pressemøde, at store dele af Danmark lukkes i foreløbig to uger.
- 14. marts: Danmark lukker grænserne midlertidigt. Udenrigsministeriet fraråder alle unødvendige rejser til hele verden. Den første dansker smittet med covid-19 dør denne dag.
- 17. marts: På endnu et pressemøde meddeler Mette Frederiksen, at der bliver indført forbud mod forsamlinger på mere end ti personer. Storcentre, frisører og restauranter lukker.
- 18. maj: Barer og restauranter får lov til at åbne igen for færre gæster.
- 22. august: Det bliver et krav for passagerer og personale i den offentlige transport at bære mundbind eller visir.
- 19. september: Det bliver det krav at bære mundbind på restauranter og barer.
- 26. oktober: Forsamlingsforbuddet sænkes fra 50 til ti personer. Det bliver også et krav at bære mundbind i supermarkeder, butikker og storcentre.
- 4. november: Regeringen meddeler på pressemøde, at alle danske minkbesætninger skal slås ned.
- 17. december: Storcentre, restauranter og caféer over hele landet lukker.
- 21. december: Frisører, kosmetologer og fritidsklubber lukker.
- 25. december: Alle butikker undtagen supermarkeder og lignende lukker, ligesom skoleelever sendes hjem.
- 26. december: Danmark modtager første doser af coronavaccine fra Pfizer/BioNTech.
- 27. december: De første danskere bliver vaccineret mod covid-19.
- 3. februar: De yngste elever kommer tilbage i skole.
- 7. februar: Der indføres krav om test og isolation ved indrejse til Danmark.
- 1. marts: Butikker og udendørs kulturinstitutioner får lov til at genåbne. Skoleelever kan vende tilbage til fysisk undervisning blandt andet på Bornholm.
Kilder: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Ritzau, Tænketanken Europa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.