dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

En tredjedel af sygehusenes kvadratmeter er i dårlig stand

En tredjedel af sygehusbygningerne er i dårligere stand end kritisk. Hvis ikke der sættes ind, forværres situationen
22. DEC 2014 15.15

Over de næste 10 år er der behov for at investere 5,1 mia. kr. årligt, hvis de danske sygehuse fortsat skal opretholde et acceptabelt kvalitetsniveau. Det viser en ny analyse i Danske Regioners analysemagasin Regio.

En tredjedel af sygehusenes kvadratmeter er i dårlig stand og har brug for oprettende vedligehold. Det viser en ny kortlægning af sygehusenes arealer fra Rambøll, der i dag præsenteres i Danske Regioners analysemagasin REGIO. Over de næste 10 år er Investeringsbehovet til opretholdende vedligehold, ombygning, medicoteknik og it på sygehusene i gennemsnit 5,1 mia. kr. årligt.

- Vores kortlægning viser, at en tredjedel af bygningerne er i dårligere stand end kritisk. Det betyder, at sygehusene har sværere ved at tilbyde sundhedsydelser af høj kvalitet, og at det er nødvendigt at investrere i renovering og vedligehold for at opretholde et acceptabelt kvalitetsniveau, forklarer Frederik Silbye, seniorkonsulent hos Rambøll Mangement Consulting, der har kortlagt investeringsbehovet for Danske Regioner til Regio.

Tilstanden forværres
Uden investeringer i vedligehold vil bygningernes gennemsnitlige tilstand forværres støt - i 2024 vil knap 70 pct. af regionernes nuværende bygningsmassse vlre under den kritiske tilstandsgrænse, hvor bygningen har nedsat funktion med fare for følgeskader. Hvis det nuværende investeringsniveau til oprettede vedligeholdelses videreføres uændret, vil 50 pct. af bygningerne være under en kritisk tilstandsgrad om 10 år.

Det anslåede behov for investeringer i både bygninger, medio-teknik og it beløber sig i lat til 5,1 mia. kr. årligt. Det er mere end dobbelt så meget som anlægsrammen i økonomiaftalen for 2015.

- Det er udgifter, som skal betales, og som ikke kan udsættes længere. Hvis investeringerne i vedligehold udsættes, så vil det kun blive dyrere. Vores analyse viser, at vedligeholdesesefterslæbet i dag er på 18 mia. kr., hvis ikke der investeres i vedligehold, vil efterslæbet vokse ca. 1,2  mia. kr. om året de næste 10 år, til i alt 30 mia. i 2024, fortæller Frederik Silbye.

kil

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/en-tredjedel-af-sygehusenes-kvadratmeter-er-i-daarlig-stand

GDPR