MIDTJYLLAND: De to akutklinikker i Lemvig og Holstebro har været lukket fra 1. juli og skulle egentlig åbne her henholdsvis 14. og 22. august, men nu oplyser Region Midtjylland, at der i løbet af sommeren har været yderligere otte opsigelser fra sygeplejersker i regionen.
Lukningen skete på baggrund af store udfordringer med at få vagtplanlægningen i Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup til at hænge sammen, og nu har ledelsen set sig nødsaget til her og nu at ændre i planen for at sikre den nødvendige bemanding på Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup, hvor de mest syge behandles.
Årsagen til den ændrede situation er, at Regionshospitalet Gødstrup siden opstarten for godt fire mdr. siden har været under betydeligt pres grundet nye arbejdsgange, ny teknologi og personalemangel. Hen over sommeren har der været en nettoafgang af det kritisk vigtige personale. Sommerferien har således betydet nye opsigelser fra i alt otte sygeplejersker/behandlersygeplejersker, uden det i samme periode har været muligt at rekruttere nye.
Akutklinikken i Holstebro åbner igen om natten. Det vil ske med en bemanding af eksternt sundhedsfagligt personale, som specifikt ønsker at påtage sig denne type af natarbejde. Der er ikke ændringer for akutklinikken i Ringkøbing.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.