Fra 2010 til 2017 er skævheden i sundhed mellem høj og lav ikke blevet mindre, viser den første brede kortlægning af emnet, som Sundhedsstyrelsen offentliggør i dag onsdag. En ufaglært 30-årig mand kan stadig forvente at dø 6,3 år tidligere end mænd med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, skriver Kristeligt Dagblad.
- På en række områder er uligheden den samme som tidligere, og på nogle områder er uligheden stigende. Vi ser for eksempel stigende sociale forskelle i, hvem der rammes af flere sygdomme på en gang, og en stigende børnefattigdom, som øger risikoen for sundhedsproblemer senere i livet, siger professor Annette Kjær Ersbøll fra Syddansk Universitet, der er medforfatter til rapporten.
Rapporten viser, at ufaglærte oftere rammes af diabetes, hjertesygdomme og flere kræftsygdomme. Der er dobbelt så mange tilfælde af depression blandt kortuddannede som blandt højtuddannede. Selvmordshyppigheden blandt kortuddannede mænd er dobbelt så høj som blandt højtuddannede. Ufaglærte i behandling for hjertesygdom og flere kræftsygdomme har desuden større risiko for at dø af sygdommen end patienter med en længere uddannelse.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kalder rapporten "alarmerende". Han peger blandt andet på at reformere sundhedsplejerskeordningen og fokusere "langt mere på de familier, hvor vi ved, at gør vi ikke noget, så får de børn senere langt flere sygdomme og problemer end andre", siger han i en kommentar.
Uligheden i sundhedsvæsnet
Udvalgte resultater fra en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen:
En 30-årig mand/kvinde med grunduddannelse lever i snit seks år kortere end en person med en længerevarende uddannelse.
25 pct. af kvinderne med grundskole ryger på førtidspension mod knap tre pct. af de bedre uddannede kvinder.
Dobbelt så mange med kort uddannelse rammes af depression, og der er en overvægt af personer med bipolar lidelse og skizofreni.
Der er en markant overvægt af multisyge danskere med to eller mange forskellige sygdomme blandt kortuddannede.
Rygning er den vigtigste enkeltfaktor for folkesundheden. Der er mere end dobbelt så mange rygere blandt de lavtuddannede.
Stort set samme mønster ses ved svær overvægt.
Klart flere veluddannede møder op til forskellige typer af screeninger for kræft, som netop skal sikre, at livstruende sygdomme opdages tidligt.
Kilder: Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
