dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Disciplinærudvalg kritiserer overlæge i Carina-sag

Sundhedsvæsnets Disciplinærnævn sætter punktum i sag om hjernekvæstet kvinde. Der er både kritik og vigtige lærestreger i konklusionen
16. DEC 2014 13.01

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kritiserer overlægen i den såkaldte Carina-sag, hvor en ung kvinde i efteråret 2011 blev indlagt på Aarhus Universitetshospital med svære hjernekvæstelser efter en trafikulykke.

Nævnet indskærper desuden for overlægen at udvise større omhu i sit fremtidige virke. Tidligere har Patienterstatningen tilkendt Carina erstatning.

- Vi lavede et fejlskøn af den unge kvindes skader, og selv om hun fik kompetent og livreddende behandling, da hun blev indlagt akut, så er der også rigtigt meget, vi kan lære af forløbet, siger lægefaglig direktør Claus Thomsen.

Nye retningslinjer
Som følge af Carina-sagen iværksatte hospitalsledelsen en undersøgelse af informationen om hjernedød og organdonation til pårørende til kritisk syge patienter med hjernekvæstelser eller hjerneblødning.

Og Aarhus Universitetshospital lavede en retningslinje, der fastslår, at en samtale om organdonation først kan finde sted, når der ikke er flere behandlingsmuligheder, og hjernens funktion er ophørt eller forventes snart at ophøre.

Samtidig er de neurokirurgiske afdelinger i Danmark gået sammen om at udvikle en fælles vejledning om kritiske skader i hjernen, hvor man overvejer ophør med behandling. Den nye fælles vejledning ville i Carinas tilfælde have betydet, at man ikke havde standset behandlingen.

jsb

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/disciplinaerudvalg-kritiserer-overlaege-i-carina-sag

GDPR