dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Digitale journaler i ambulancer sparer tid

KORT NYT
21. MAJ 2015 5.54

Hospitalerne skal forberedes bedre på akutte patienter ved hjælp af journaler i ambulancerne. Et projekt med digitale journaler, som udfyldes af ambulancepersonalet allerede efter den første kontakt med patienten, skal nu udbredes til hele landet. Projektet har kørt i Region Nordjylland.

Ambulancepersonalet skal på en tabletskærm udfylde informationer såsom patientens skade, målinger af puls og blodtryk og behandling givet på stedet. Dermed har akutmodtagelsen en bedre chance for at vurdere, hvilken behandling patienten skal have. Det kan gøre en forskel, forklarer enhedschef Jan Nørtved Sørensen ved AMK Vagtcentral i Region Hovedstaden.

- Vi kan få sammensat det hold, som skal foretage den behandling, så vi ikke skal vente på at få tilkaldt de specialister, der skal bruges, fortæller han.

Derudover skal de mange oplysninger også bruges lang tid efter, at patienten har forladt hospitalet. Med oplysningerne, fra før patienten kommer på hospitalet, lukkes et af de sidste huller i det digitale spor af en patients vej gennem sundhedssystemet.

- Der er nogle få områder, hvor patienten ikke er monitoreret. Det kan være lige præcis dér, hvor det væsentlige sker. Derfor er det meget vigtigt at have en ubrudt datastreng, hvis vi skal bruge den til kvalitetsudvikling, forklarer Jan Nørtved Sørensen.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/digitale-journaler-i-ambulancer-sparer-tid

GDPR