
453 personer er testet positiv siden i går, og det er det højeste antal på en dag, siden coronakrisen brød ud.
20 er indlagt siden i går, og antallet af indlagte er steget med ni til 60, heraf er tre på intensiv og en i respirator. Én smittet person er afgået ved døden, viser dagens tal fra Statens Serum Institut.
I går forhindrede tekniske problemer instituttet i at offentliggøre tal, men man oplyser nu, at der i går var 370 nye smittede og ét dødsfald.
55 over grænsen
55 kommuner er i dag over bekymringsgrænsen på 20 smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge, den såkaldte incidens.
Ikke alle har dog stigende tal. Kommuner som Slagelse og Faaborg-Midtfyn har færre nye smittede borgere, og også Vallensbæk, som længe har haft højest incidens, har oplevet et mindre fald.
De højeste incidenstal er i dag - med faktisk antal personer i parentes:
- 241 (55) Ishøj
- 196 (71) Brønderslev
- 181 (30) Vallensbæk
- 132 (46) Brøndby
- 115 (4) Fanø
- 108 (25) Glostrup
- 104 (30) Herlev
- 98 (27) Albertslund
- 95 (99) Frederiksberg
- 90 (48) Hvidovre
- 86 (543) Københavns
- 83 (42) Høje-Taastrup
- 79 (32) Rødovre
- 77 (53) Gladsaxe
- 70 (81) Esbjerg
- 66 (32) Ballerup
- 62 (40) Hjørring
- 58 (46) Slagelse
- 56 (24) Egedal
- 55 (31) Rudersdal
- 54 (28) Faaborg-Midtfyn
- 52 (13) Hørsholm
- 51 (26) Hillerød
- 50 (44) Roskilde
- 47 (28) Frederikshavn
- 47 (101) Aalborg
- 44 (22) Varde
- 43 (13) Rebild
- 43 (32) Gentofte
- 42 (17) Furesø
- 41 (21) Fredericia
Over grænsen er også Odense, Solrød, Sorø, Odsherred, Tårnby, Vejle, Horsens, Fredensborg, Nyborg, Lyngby-Taarbæk, Køge, Ringsted, Helsingør, Aarhus, Nordfyn, Herning, Randers, Stevns, Greve, Lejre, Holbæk, Lemvig, Frederikssund og Assens.
Ærø, Samsø og Læsø har som de eneste ikke haft nogen smittede den seneste uge.
Nye smittede siden tirsdag
86 kommuner har registreret nye smittede siden tirsdag.
Kommunerne med flest smittede personer de seneste to døgn er ifølge DK Nyts beregninger:
- 194 i København
- 40 i Aalborg
- 36 i Aarhus
- 35 i Frederiksberg
- 27 i Brønderslev
- 25 i Esbjerg
- 22 i Hvidovre
- 21 i Ishøj
- 20 i Gladsaxe
- 17 i Fredericia
- 16 i Slagelse
- 15 i Brøndby, Odense og Hjørring
- 14 i Gentofte, Rudersdal og Roskilde
- 13 i Høje-Taastrup
- 11 i Ballerup, Rødovre, Egedal og Frederikshavn
- 9 i Glostrup og Herlev
- 8 i Vallensbæk
- 7 i Furesø og Køge
- 6 i Fredensborg, Odsherred, Holbæk, Sorø, Varde, Vejle og Rebild
- 5 i Albertslund, Lyngby-Taarbæk, Helsingør, Hørsholm, Greve, Solrød, Horsens, Kolding, Randers, Silkeborg og Ringkøbing-Skjern.
Kun 12 kommuner har ikke registreret nogen smittede siden tirsdag. Det er Dragør, Gribskov, Middelfart, Kerteminde, Langeland, Ærø, Struer, Norddjurs, Samsø, Skive, Vesthimmerland og Læsø.
- Smittetallet er højt og noget skræmmende. Med over 400 smittede er tendensen i den helt forkerte retning, siger formand for Lungeforeningen Torben Mogensen til Ritzau.
Han hæfter sig især ved de høje smittetal i Københavnsområdet, hvor stigningen er diffus.
- Jeg er ikke specielt optimistisk, siger han og påpeger, at vi først kan se effekten af de nye restriktioner om 10-14 dage.
Send ikke for mange hjem
Sundhedsstyrelsens opdaterede i dag sine retningslinjer for skoler, dagtilbud og uddannelsesinstitutioner. Den vigtigste ændring er, at hele klasser på ungdoms- og videregående uddannelser ikke automatisk skal sendes hjem, når én testes positiv, men at det kun skal gælde nære kontakter.
I folkeskoler og daginstitutioner er anbefalingen uændret. Det skyldes, at børn ikke kan forventes at holde afstand på samme måde som voksne elever og studerende, forklarer Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen til Ritzau.
Til gengæld er der ingen grund til, at skoler lægger et ekstra sikkerhedslag ind, understreger vicedirektør Helene Probst.
- Nogle skoler har sendt fx flere klasser hjem ved enkelte tilfælde af smitte eller sendt klassen hjem, selvom det smittede barn ikke havde været på skolen 48 timer forud for symptomer. Jeg forstår godt, at man gerne vil være ekstra forsigtig, og at man kan være i tvivl, og derfor har vi forsøgt at blive endnu mere præcise, siger hun.
Rådhus lukket
I Brønderslev Kommune findes smitten især i Dronninglund, og derfor er byens rådhus lukket for direkte adgang for borgere til udgangen af næste uge, oplyser kommunen. I stedet opfordres til at bruge telefon, mail, digital selvbetjening eller Borgerservice på rådhuset i Brønderslev.
I Hjørring er 11 ansatte på intensiv-afdeling smittet, og i alt er 15 på Regionshospital Nordjylland smittet, skriver TV2 Nord. De nye smittede, som er testet positiv de seneste dage, har været hjemsendt siden fredag.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.