Der kommer hele tiden flere ældre - og dermed demente - i Danmark. Men frygter man at have en demenssygdom, kan der gå lang tid, inden man får svar. Det viser en årsrapport fra Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens, som er udarbejdet af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram.
Hele 58 pct. af patienterne måtte i 2020 vente længere end 90 dage, fra de fik en henvisning hos en læge, til de kom til en såkaldt diagnosesamtale. Det burde ellers maksimalt ske for 20 pct. af patienterne ifølge standarder fastsat af databasens styregruppe.
- Det er en brændende platform, og hverken det private eller regionerne kan levere lige nu, siger Nis Peter Nissen, som er direktør for Alzheimerforeningen og med i styregruppen.
- Mens demente går og venter, går sygdommen ned ad bakke, og i den tid kan de hverken modtage medicinsk behandling eller støtte fra blandt andet kommunen, fortsætter han.
Diagnosesamtalen er den samtale, som finder sted, når udredningen for demens er færdig. Overhovedet at komme i gang med forløbet kan dog være et problem i selv.
Ventetid på op til et år
Mange klinikker har ventetider på langt over tre måneder til en demensudredning - nogle helt op til et år. Det skyldes til en vis grad et coronapresset sundhedsvæsen. Men ifølge formand for databasen Hanne Gottrup er det ikke hovedårsagen.
- Den væsentligste forklaring er, at kapaciteten simpelthen ikke er fulgt med behovet på området, siger Gottrup, der er overlæge ved Aarhus Universitetshospital.
Udfordringerne er meget varierende, alt efter hvor man bor i landet. Tal fra årsrapporten viser, at Region Midtjylland har nogle af de længste udredningstider. Her erkender regionsrådsformand Anders Kühnau (S), at der er et stort problem.
Kühnau peger på en landsdækkende mangel på neurologiske speciallæger som forklaring. Han mener, at man "tilbage i tiden" ikke fik sørget for at få uddannet nok.
- Det er ikke, fordi jeg ikke vil tage ansvar. For vi skal gøre, hvad vi kan for at nedbringe ventetiderne. Og det gør vi også. Men jeg kan ikke love, at vi har løst det i morgen, siger han.
Ikke noget nyt problem
Der er ellers langtfra tale om noget nyt problem. I 2018 og 2019 levede klinikker i hele landet kun for cirka 50 pct. af patienterne op til standarden på 90 dage. Også det var milevidt fra de 80 pct.
Den seneste tid er der kommet yderligere pres på området. I oktober opsagde Danske Regioner en aftale med den private leverandør Demensudredning Danmark på grund af manglende kvalitet.
- Det betød, at man med et hug fjernede omkring syv pct. af kapaciteten, siger Nis Peter Nissen.
Alzheimerforeningen foreslår, at regeringen hurtigt nedsætter en ekspertgruppe og laver en ny demensplan. Men der findes ikke én vej ud af problemet, forklarer Hanne Gottrup.
- Der mangler både sygeplejersker og læger hele vejen rundt, så det er ikke helt let, siger hun.
Årsrapporten peger i øvrigt også på mulige kvalitetsproblemer. Blandt andet lever kun otte ud af 37 udredningssteder op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om at gennemføre mere end 500 patientforløb om året. Det er i modstrid med et ønske om store enheder med mere samlet ekspertise.
29. november 12:53 rettelse i første afsnit fra "Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase".
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.