Med nedlæggelsen af regionsrådene som forudsat i aftalen om en sundhedsreform forsvinder 205 direkte valgte regionsrådsmedlemmer, men de 21 sundhedsfællesskaber, der bygges op om de eksisterennde akutsygehuse, får et andet direkte folkevalgt element, nemlig et patient- og pårørenderåd hver.
Rådene får en rådgivende funktion over for sundhedsfællessskaberne i forhold til den videre udvikling af dem. Dels får de høringsret i forhold til udvalgte større beslutninger i sundhedsfællesskaberne, dels har de mulighed for af egen drift at tage emner op til drøftelse. Hvert af patient- og pårørenderådene får desuden et af sine medlemmer med i den politiske ledelse af det pågældende sundhedsfællesskab.
Patient- og pårørenderådets medlemmer vælges som enkeltpersoner ved direkte valg. Alle patienter og andre interesserede kan stille op uden at behøve at have politiske partier, foreninger eller lignende bag sig.
Antallet af medlemmer i hvert patient- og pårørenderåd kan differentieres i forhold til antallet af kommuner i sundhedsfællesskabet. Der skal vælges repræsentanter fra alle kommuner under et sundhedsfællesskab, dog skal der vælges mindst 14 og højst 30 repræsentanter i alt for hvert sundhedsfællesskab. På Bornholm er mindstegrænsen dog syv repræsentanter.
Rådene vælges for to år ad gangen, men forskudt i forhold til byrådsvalgene, der som bekendt holdes i hvert andet ulige år. Valgene til patient- og pårørenderåd skal holde i alle lige år, første gang i 2. halvår 2020 så rådene kan tiltræde 1. januar 2021.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.