
Forskellige undersøgelser viser, at danskerne generelt er glade for livet og bekymrer sig mindre om fremtiden end mange andre landes befolkninger.Men selvom vi sammenlignet med mange andre lande har en høj levestandard og et effektivt sundhedsvæsen, lever vi i gennemsnit kortere end befolkningerne i mange af de lande, som vi normalt sammenligner os med.
For eksempel blev svenskerne ifølge OECD i gennemsnit 81,9 år gamle i 2011, mens danskerne kunne se frem til at leve gennemsnitligt 79,9 år. Samtidig er den sociale ulighed i sundhed så markant herhjemme, at der i dag er 10 års forskel i middellevetid mellem den rigeste fjerdedel og den fattigste fjerdedel af danske mænd.
Syv konkrete mål
Regeringen vil derfor med 'Sundere liv til alle' sætte retningen for en ambitiøs forebyggelsespolitik de næste 10 år. Den overordnede mission er, at danskerne får mulighed for at få flere gode leveår og at den sociale ulighed i sundhed reduceres.
I udspillet fra ministeren er sat syv konkrete mål for danskernes sundhed om 10 år. Målene handler om social ulighed i sundhed, mental trivsel for børn, mental trivsel for voksne, rygning, alkohol, overvægt og fysisk aktivitet.
Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes
Mål 2: Flere børn skal trives og have god mental sundhed
Mål 3: Flere voksne skal trives og have god mental sundhed
Mål 4: Flere skal vælge et røgfrit liv
Mål 5: Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge
Mål 6: Færre børn skal være overvægtige
Mål 7: Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen
Partnerskaber
For at understøtte opfyldelsen af de nationale mål vil sundhedsministeren tage forebyggelsespolitikken ad nye veje; der skal nemlig fremover satses på strategiske partnerskaber på tværs af myndigheder, civilsamfundet og det private.
Derfor har regeringen afsat 120 mio. kr. de næste fire år til en partnerskabsstrategi, der skal få kommuner, civilsamfund og den private sektor til at forpligte sig i indsatser, der kan give danskerne flere gode, raske leveår.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.