Lungekræftlægerne har indsendt en ansøgning til Sundhedsstyrelsen om at få indført en screening, hvor rygere og eksrygere mellem 55 og 74 år tilbydes en lavdosis CT af brystkassen med jævne mellemrum. Danske Regioner har ikke taget stilling til forslaget, skriver Berlingske Tidende.
- Det er klart, at man vil kunne opdage nogle lungekræfttilfælde tidligere. Men et screeningsprogram vil også tage rigtig mange ressourcer, så det skal undersøges grundigt først, så man er sikker på, at fordelene opvejer ulemperne, siger formanden for sundhedsudvalget Karin Friis Bach (R) til avisen.
Lungekræft har udviklet sig til at være den største kræftsygdom herhjemme, og ansøgningen fra lungekræftlægerne kommer efter, at et stort hollandsk-belgisk studie har dokumenteret, at screening kan nedsætte dødeligheden i betydeligt omfang. Eksperter har anslået, at der herhjemme vil kunne reddes 500 liv årligt ved at indføre screeningsprogrammet. Sundhedsstyrelsen har endnu ikke taget stilling til forslaget fra lungekræftlægerne, der kom allerede i starten af sidste år, men meddeler avisen, at man er ved at "udarbejde en skitse til et gennemførlighedsstudie af screening (-)."
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.