Dansk studie: Unge med corona døjer med langvarige symptomer

Mange unge, der har været smittet med coronavirus, rammes af senfølger, men også blandt ikkesmittede unge er der tegn på langvarige symptomer efter nedlukning og isolation.

Det viser resultater fra det danske forskningsprojekt LongCovidKidsDK, som tirsdag er blevet publiceret i tidsskriftet The Lancet Child and Adolescent Health.

Ifølge studiet beretter 62 pct. af unge, der har haft covid-19, om mindst et længerevarende symptom i over otte uger. For unge uden corona er det 57 pct. - for eksempel symptomer som følge af dårlig trivsel under pandemien.

I spidsen for studiet står Selina Kikkenborg Berg, professor i kardiologi ved Hjertecentret på Rigshospitalet og Københavns Universitet.

- Vi finder, at der er senfølger blandt unge i Danmark. Vi kan se, at der er mange langvarige symptomer i begge gruppe, men der er flere blandt dem, der har haft corona, konkluderer hun.

Hovedpine og udmattelse

De hyppigst indberettede senfølger for begge grupper er hovedpine, udmattelse, appetitløshed, problemer med hukommelse og koncentration samt vejrtræknings- og lungebesvær.

Det er kendte symptomer for mange, og det gør det svært at definere senfølger helt præcist, forklarer professoren.

- Der er nok en del, som camoufleres af, at det er almindelige symptomer, som man godt kan have alligevel.

- Men formålet var ikke at sige, præcis hvor mange der har senfølger, for vi har jo heller ikke engang en egentlig diagnose. Vi kan se, at det findes, og at der er unge, der går og døjer med langvarige symptomer efter corona.

Overraskede over omfang

Det har overrasket forskerne, at så mange ikkesmittede unge også døjer med symptomer i forskellig grad.

- Vi har jo ikke lavet den helt samme undersøgelse før corona, så vi sammenligner ikke bare med nogen, der lever et helt almindeligt ungdomsliv. Det har ingen af os gjort under pandemien. Så man kan sige, at dem, der har levet under pandemien, men uden at blive smittet, også har haft det dårligt. Det viser andre studier også: mere angst og depression, dårligere fysisk helbred.

Dermed mener Selina Kikkenborg Berg, at det giver mening også at tale om pandemiske senfølger, der handler om mistrivsel.

- Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, for unge skal ikke gå og være dårlige i lang tid. Jeg kan godt forstå, at man taler om pandemi-symptomer, og det siger noget om, at vi ikke passer på dem ved at sende dem hjem i isolation.

Piger dobbelt så hårdt ramt

Der er forskel på angivelsen af senfølger blandt piger og drenge, viser studiet.

Blandt de unge, som har haft covid-19, oplever 72 pct. af de unge kvinder og 49 pct. af de unge mænd længerevarende symptomer.

For de unge, der ikke har haft corona, er det 67 pct. og 44 pct. som oplever længerevarende symptomer.

Silina Kikkenborg Berg forklarer, at den hormonelle forskel mellem mænd og kvinder kan give et ændret sygdomsbillede. Sygdom kan altså være forskellig i kroppen hos kønnene.

Men det er ikke hele forklaringen, siger hun.

- Vi gætter på, at det er en blanding af biologiske forskelle, som relaterer sig til vores hormonbalance, og så nogle opfattelsesforskelle, en anden sensitivitet og en anden betydning af dét at være syg. Drengene negligerer det mere, mens pigerne tager det mere ind.

Hormonel forskel

Piger oplever generelt deres helbred dårligere end drenge, uddyber hun.

- Studier af selvrapporteret helbredsrelateret livskvalitet viser, at piger og kvinder fra puberteten typisk rapporterer dårligere sundhedstilstand end mændene. Hvordan kan det være? Det har at gøre med den hormonelle tilstand, for man ser det ikke hos små børn og efter overgangsalderen.

- Det handler om, at piger og kvinder er mere sensitive over for kropslige symptomer og over for psykisk trivsel. De vægter det højt, og de vægter symptomer og trivsel højere end drengene.

Desuden spiller mestringsstrategier og forskellige måder at håndtere udfordringer på en rolle, siger hun.

At der er en forskel på, hvordan piger og drenge oplever og reagerer på symptomerne, gør det ikke sværere at undersøge senfølger hos unge, forklarer hun.

- Mange af symptomerne kan man ikke måle objektivt. For hvad er for eksempel den rette hovedpine? Vi kan ikke måle det, for det vil altid være individuelt.

- Men det er vigtigt at vide, fordi vi så kan være opmærksomme på det i praksis. Pigerne er ikke mere hysteriske, men de er mere sensitive over for det, de mærker. Det er slet ikke en dårlig ting. Og vi kan bruge pigernes indsigt til at blive klogere på kropslige fænomener, siger hun.

Data fra i sommer

Forskerne har samlet svar mellem juli og september sidste år, og derfor indgår svar fra omikronsmittede ikke.

Men fordi omikron er mere smitsom og dermed øger antallet af smittede, kan der relativt set være flere, som rammes af senfølger, forklarer professoren.

I aldersgruppen har i alt 24.315 tidligere smittede og 97.257 ikkesmittede unge været inviteret til at deltage. Af dem indgår svar fra henholdsvis 6.630 og 21.640.

Ritzau