Genåbningen ser ikke ud til at have haft betydning for udbredelsen af coronasmitten, lyder vurderingen fra Lungeforeningens formand, Torben Mogensen. Vurderingen bygger på dagens coronatal, som bekræfter billedet fra de seneste dage.
Positivprocenten er nede på 0,22 pct., det laveste i flere måneder. Blot 203 smittede er der over det seneste døgn fundet ved 91.175 test.
Antallet af indlæggelser er uændret 84, det samme som i går og det laveste tal siden 23. september sidste år. For tredje døgn i træk er der ikke nye coronarelaterede dødsfald.
- Det går rigtig meget i den rigtige retning nu. Alt tyder på, at vi får mere og mere bugt med infektionen, siger Torben Mogensen til Ritzau.
Han mener, at fokus nu skal være på at holde tempoet på vaccinationerne oppe.
Hvad det angår, er der nu givet i alt 4.531.067 stik med vaccinedoser. 1.589.896 af dem er givet til folk der i forvejen havde fået første stik, hvilket svarer til at 27,2 pct. af alle nu er færdigvaccineret. Yderligere 1.351,275 personer svarende til 23,1 pct. har fået første stik, hvilket alt i alt betyder, der der nu er flere der har påbegyndt vaccination end der ikke har (50,3 pct.).
Geografisk er der nu ikke længere kommuner med incidens over 100 smittede pr. 100.00 indbyggere. Der er heller ikke længere nedlukkede sogne, efter at det sidste, Spentrup ved Randers, er genåbnet i dag.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.