
514 personer er testet positiv det seneste døgn, og med i alt knap 52.000 PCR-test giver det en positivprocent på 0,99. Det er blot tredje gang på halvanden måned, at andelen af smittede er under én pct.
Også incidenstallene for kommunerne går den rigtige vej. Siden i går er det faldet i 70 kommuner og kun steget i 14, mens de sidste 14 har uændrede tal.
Værst ser det fortsat ud på Vestegnen, incidensen er lige nu højest i Ishøj med 261, men nedadgående. For en uge siden lå flere kommuner over 300.
Samtidig er 16 kommuner nu under bekymringsgrænsen på incidens 20. Det er hver sjette.
Fem nye dødsfald
Der er i dag 128 indlagte med covid-19, hvilket svarer til niveauet de seneste uger. Af dem er 28 på intensiv, heraf 20 i respirator.
Til gengæld er der registreret fem nye coronarelaterede dødsfald. Dermed er det samlede antal nået op på 2.599.
En ugentlig opgørelse viste i går, at der i alt er registreret 26 dødsfald under 50 år. Af dem var de to under 10 år, tre var i 20'erne, syv var i 30'erne og 14 var i 40'erne. 15 af de 26 dødsfald ramte personer, der i forvejen havde en alvorlig diagnose.
69 personer i 50'erne og 216 personer i 60'erne er afgået ved døden inden for en måned efter, at de var konstateret smittet med covid-19.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.