Antallet af coronasmittede på et døgn slår igen rekord, denne gang med 1.427 nye tilfælde. Også antallet af testede har dog sat rekord med 88.080, så det høje antal smittede er ikke umiddelbart sammenligneligt med de foregående dages tal, hvor den tidligere rekord var 1.353 tilfælde i tirsdags.
Antallet af indlagte er vokset til 191, heraf 23 på intensivafdeling med 17 af disse i respirator. Det er henholdsvis ni flere, en færre og det samme som i går.
I dag er der desuden frem til i går registreret yderligere fem dødsfald relateret til coronavirus, heraf tre i går og to andre i forgårs, hvorfor tallet for i onsdag er opskrevet fra to til fire dødsfald.
Tallene for dødsfald hver enkelt dag korrigeres løbende bagud, efterhånden som data løber ind. I alt har 738 mistet livet med coronavirus i Danmark.
Uændret holder to kommuner, Ærø og Fanø, sig under bekymringsgrænsen, begge med en incidens på 0.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.