Coronaepidemien holder fredag praktisk taget samme tryk som dagen forinden med én indlagt færre, en mere på intensiv og en mere i respirator. Desuden er der sket yderligere et dødsfald.
923 nye smittede er fundet ved hjælp af 72.234 test. Det giver en positivprocent på 1,28 pct., hvilket er i den lave ende af det niveau, der har været gældende i snart mange uger.
Albertslund er med 319,8 eneste kommune med en incidens på over 300 smittede pr. 100.000 indbyggere. Lige efter ligger Ishøj med 291,7, Struer med 279,5 og Brøndby med 277,1. Alle øvrige er under 250, men kun fire kommuner er under bekymringsgrænsen på 20 smittede pr. 100.000 indbyggere. Det er Læsø (0,0), Ærø (0,0), Langeland (16,2) og Bornholm (17,7).
Endnu en sending vacciner er modtaget, den anden i denne uge, så der nu kun mangler lige under 165.000 doser for, at der er nok til gøre vaccinationsprogrammet færdigt, bortset fra eventuelle tredjestik. Der er kun givet 32.611 stik i går, så der ligger nu næsten to millioner vaccinedoser på lager.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.