Hvis man kan tale om et samlet corona-niveau, så er det igen i dag faldet et smule, med færre indlagte, få døde og nu to uger i træk med under 500 daglige positive test. For antallet af nye smittetilfælde er det bundniveauet, vi nu har ramt, siger lektor i matematisk epidemiologi Viggo Andreasen fra Roskilde Universitet til Ritzau.
- Vi regnede med, at vi i midten af februar ville nå bunden for antallet af nye smittede. Derefter vil det begynde at stige, når B117 bliver dominerende, siger han. B117 er den britiske coronavariant.
Ifølge torsdagens opgørelse fra Statens Serum bestod 47,4 pct. af de analyserede positive prøver i uge 6 af den britiske variant. Med en forsinkelse på op mod en uge fra en prøve tages og til den er analyseret, vurderes B117-varianten derfor nu at være kommet over de 50 pct. og dermed at være blevet dominerende.
I går blev der konstateret 468 smittede ud af 127.040 test, det giver en positivprocent på 0,37 pct., hvilket er det samme som for en uge siden. Tallet har ligget jævnt med små udsving siden månedsskiftet.
Antallet af indlagte er faldet til 269 mod 280, mens antallet af patienter på intensivafdeling og i respirator er henholdsvis uændret 57 og næsten uændret, 39 i dag mod 40 i går. Tre er døde med corona siden dagen forinden.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.