MIDTJYLLAND: Regningen på at lade patienter blive sendt til udredning eller behandling på et privathospital blev sidste år 28,8 mio. kr. dyrere end forventet for Region Midtjylland. De samlede udgifter til privathospitaler lød på 117,8 mio. kr., skriver Århus Stiftstidende.
Merforbruget på 28,8 mio. kr. skyldes, at der i 2014 generelt var stigende udgifter til privathospitaler for at sikre overholdelse af fristerne for udredning og behandling. Derudover fik privathospitalerne i 2014 mulighed for at udføre plastikoperationer på patienter, der havde været udsat for stort vægttab. De relativt dyre operationer var med til at presse kontoen.
I alt henviste regionen cirka 26.700 patienter til udredning og/eller behandling på et privathospital.Det sker i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg, eller når regionens egen kapacitet ikke er tilstrækkelig i forhold til at overholde udredningsretten. I 2015 forventer regionen at begrænse brugen af privathospitaler. Det skal blandt andet ske ved at decentralisere budgetansvaret inden for en række specialer.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.