KØBENHAVN: Danske Regioner og KL slår dørene op til to dages møde om sundhed 5. og 6. december. Baggrunden er, at der bliver flere og flere ældre, befolkningens krav og forventninger til sundhedsvæsenet vokser, og der vil i fremtiden være flere borgere, der har behov for, at samarbejdet mellem sektorerne foregår fuldstændigt gnidningsfrit.
Derfor har de to organisationer inviteret 75 politikere og embedsfolk fra staten, regionerne, kommunerne og en række organisationer til en fælles sundhedscamp, der skal sætte fokus på at styrke sammenhængen i sundhedsvæsenet. Deltagerne får til opgave at pege på nye måder at samarbejde på, som først og fremmest tager udgangspunkt i borgernes behov.
- Vores camp danner afsæt for udviklingen af et bedre sammenspil mellem kommunerne, sygehusene og almen praksis i de kommende år, siger KL's formand Erik Nielsen (S).
- Sammenhæng er centralt, men vi skal også se på selve kvaliteten i de nære sundhedstilbud og på, hvordan vi kan sikre borgerne en styrket og mere aktiv rolle i deres eget patientforløb, siger Danske Regioners formand Bent Hansen (S).
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.