dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Børn og unge får for meget antidepressiv medicin

Ny undersøgelse viser, at praktiserende læger udskriver størstedelen af antidepressiv medicin til børn. Overraskende og skuffende, siger Sundhedsministeren
9. MAR 2016 15.39

Fra 2005 til 2012 steg antallet af recepter på antidepressiv medicin, udskrevet til personer mellem 0 og 19 år, med 60 pct. Det har fået Sundhedsminister Sophie Løhde (V) til at udtrykke sin skuffelse over de praktiserende læger, som ser stort på Sundhedsstyrelsens retningslinjer for medicinsk behandling af børn og unge med psykiske problemer.

Det fortæller hun i en meddelelse til Ritzau.

- Retningslinjerne gør det meget klart, at der som altovervejende hovedregel kun må ordineres den slags medicin til børn og unge, hvis der har været en børnepsykiater ind over. Derfor er det også både overraskende og skuffende, at flere praktiserende læger tilsyneladende ser stort på det, siger hun.

En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at de fleste recepter på antidepressiv medicin til børn og unge udskrives af praktiserende læger. Det er i strid med Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som siger, at det er en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, der skal vurdere, om et barn eller ung under 18 år skal behandles medicinsk for en psykisk lidelse.

 Sophie Løhde vil nu bede Sundhedsdatastyrelsen kigge nærmere på tallene, og om der er noget, der kan forbedres fra ministeriets side.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/boern-og-unge-faar-for-meget-antidepressiv-medicin

GDPR