dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Børn fik bedre kondi af flere idrætstimer

Ekstra idræt i skolen virker på konditionen, viser forsøg fra Struer kommune

STRUER: Eleverne i 6. klasserne på Thyholm Skole har nu i et helt skoleår haft to ekstra idrætstimer om ugen, og det virker på deres kondition. Indsatsen afslører også, at eleverne som udgangspunkt ligger lavt med hensyn til kondition, og at en del af eleverne er overvægtige.

Formålet med indsatsen var at undersøge, om de to ekstra idrætstimer har en effekt på børnenes sundhed i form af kondition og BMI. Derfor har 6. klasserne på Bremdal Skole fungeret som sammenlignelig kontrolgruppe.

Evalueringen viser, at indsatsen har effekt på elevernes kondition, men ikke på BMI. Eleverne på Thyholm Skole forbedrer deres kondition dobbelt så meget som eleverne i Bremdal i løbet af skoleåret. Indholdet i de to ekstra idrætstimer har primært været grundtræning med fokus på konditions- og styrketræning.

- Eleverne har genfundet glæden ved at bruge kroppen og opnået resultater, der styrker deres selvtillid. De er kommet i bedre form og har haft en succesoplevelse. Det er mit håb, at de vil påvirke deres søskende eller forældre til også at røre sig noget mere, nu hvor de selv kan mærke effekten, siger formand for Sundhedsudvalget, Anna Marie Brix Poulsen (DF).

 

bi

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/boern-fik-bedre-kondi-af-flere-idraetstimer

GDPR