dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Odense Biblioteker & Borgerservice er en af tovholderne i et EU-projekt om at inkludere borgere med demens og lancerer nu værktøjskasse til kulturaktører og -formidlere.
Odense Biblioteker & Borgerservice

Odense:
Biblioteker og Borgerservice i EU-projekt om demens

Odense Biblioteker og Borgerservice lancerer international hjemmeside med værktøjer til at inkludere borgere med demens i kulturlivet.

ODENSE: Odense Biblioteker og Borgerservice har med samarbejdspartnere fra Belgien, Holland og Spanien udviklet en værktøjskasse for kulturinstitutioner, når det gælder om at inkludere borgere med demens i kulturlivet, oplyser Odense Kommune.

Projektet "Dementia in Cultural Mediation" startede som et internationalt samarbejde i 2019 og har nu resulteret i en hjemmeside, der rummer videoer og guider som hjælp til kulturaktører- og formidlere, der ønsker at inkludere demensramte borgere i formidlingen.

- Vi kan være stolte af, at Odense Bibliotekerne er ledende partner i et så stort EU-projekt. Demens er en frygtelig sygdom. Det ved alle, som har oplevet den på nært hold. Derfor er det også så vigtigt, at vi gør alt for at skabe en så god tilværelse som muligt for de mange mennesker og deres familier, der desværre bliver ramt af sygdommen. Her spiller bibliotekerne en vigtig rolle i at udvikle nye ideer til, hvordan kulturen kan skabe noget glæde og værdi, og jeg er sikker på, at netop den her værktøjskasse vil være en stor hjælp for de kulturinstitutioner, der ønsker at inkludere den gruppe af borgere, siger rådmand for By- og Kulturforvaltningen, Søren Windell (K).

Værktøj er nøglen

Projektet har i flere tilfælde vist sig at være en nøgle, der kan åbne for følelser og minder hos dementramte. Ligesom det også har vist sig, at borgere med i projektet får en større følelse af at være en værdifuld del af samfundet.

- Vi har i en årrække arbejdet med at skabe tilbud til borgere med demens - blandt andet i projektet 'Sans for Litteratur', hvor vi har afprøvet nye og unikke metoder til at formidle litteratur. Med vores seneste EU-projekt har vi nået en ny milepæl - nemlig at udvikle konkrete redskaber til kulturaktører, så de kan få professionel hjælp til at tænke denne - desværre store - gruppe af borgere ind i deres tilbud, siger chef for Biblioteker & Borgerservice, Kent Skov Andreasen.

Hjemmesiden har også råd om, hvordan man bedst agerer over for borgere med demens, og om hvordan man sætter kultur og demens på dagsordenenen lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.

Platform og hjemmeside findes på adressen www.dementiainculturalmediation.eu

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/biblioteker-og-borgerservice-i-eu-projekt-om-demens

GDPR