dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Foto: Colourbox

Bedre samarbejde om børn med sindslidelser

Københavns Kommune og Region Hovedstaden vil være bedre til at samarbejde om at hjælpe børn med sindslidelser. Der er afsat 1,4 mio til ny samarbejdsmodel
27. JAN 2014 6.25

KØBENHAVN: Socialudvalget har besluttet at afsætte 1,4 mio. kr. til at udvikle og afprøve en ny samarbejdsmodel mellem kommunen og Region Hovedstaden, der skal skabe bedre sammenhæng på tværs af de to sektorer.

Konkret vil man blandt andet:

  • Kortlægge de aktuelle behandlingsforløb for anbragte børn og unge med sindslidelser på henholdsvis Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og i Center for Socialpædagogik og Psykiatri
  • Opstille en række forhold, som skal forbedres ved hjælp af samarbejdsmodellen
  • Opkvalificere medarbejderne i forhold til et sideløbende projekt i Center for Socialpædagogik og Psykiatri, der har til formål at indføre mere evidensbaserede metoder.

Projektet vil løbende inddrage erfaringer fra de anbragte børn, unge og deres familier. Det er derfor også et succeskriterium for projektet, at de anbragte børn, unge og deres familier oplever, at der er sammenhæng i anbringelses- og behandlingsforløbet, at de bliver tilstrækkeligt inddraget, og at deres ressourcer bliver tilstrækkeligt udnyttet.

Projektet løber i 2014-2015 og er delvist finansieret af eksterne midler.

Baggrund for projektet
Anbragte børn og unge med svære, komplicerede og komplekse sindslidelser har brug for, at der er sammenhæng imellem deres behandling i psykiatrien og på det sociale område. I dag er der undersøgelses- og behandlingsplaner i regionens børne- og ungdomspsykiatri, og på de specialiserede døgninstitutioner i Københavns Kommune er der sociale behandlingsplaner. Der mangler en sammenhæng mellem de to, så der er et tæt samarbejde omkring de unges behandlingsforløb.

 

Projektet er et samarbejde mellem Socialforvaltningens center for socialpædagogik og psykiatri og Region Hovedstadens børne- og ungdomspsykiatrisk center.

 

kil

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/bedre-samarbejde-om-boern-med-sindslidelser

GDPR