dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Beboer på psykiatrisk bosted stukket med kniv

En 30-årig beboer på et psykiatrisk bosted for voksne overfaldt onsdag eftermiddag en medbeboer med kniv
12. FEB 2015 6.29

MIDTJYLLAND: To mandlige beboere på bostedet Kærhuset, for psykisk udviklingshæmmede, nær Lemvig endte onsdag eftermiddag i et knivstikkeri.

To ansatte havde været i lejligheden hos de to beboere lige inden stikkeriet, men måtte forlade værelset, da den ene ansat blev ramt af en kniv, kastet af en 30-årig truende beboer. Få øjeblikke efter blev han gerningsmand, da han stak en 27-årig medbeboer med kniv.

- Jeg synes, det er dybt, dybt beklageligt, at sådan nogle episoder af den her kaliber opstår, men vi har fra personalets side ikke hjemmel til at bruge tvang, så personalet kunne ikke handle anderledes, understreger leder af Kærhuset, Annemette Hvoldal overfor TV MidtVest.

- Vi kunne ikke have gjort noget anderledes. Havde personalet gjort andet, havde de overtrådt det, de har beføjelser til, og så kunne man have klandret dem for det. Det er heldigt det ikke gik værre, for det kunne det godt have gjort, forklarer Annemette Hvoldal.

Motivet er ukendt
- Vi kender endnu ikke baggrunden for hans angreb, men der ser ud til at have været en uoverensstemmelse af en slags, siger Bjarne Askholm, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Offeret er ikke i livsfare, men behandles på sygehuset i Herning.

Vagtchefen fortæller, at gerningsmanden var lettere påvirket af alkohol, men at der efter alt at dømme ikke var tale om drabsforsøg.

- Han er sigtet for grov vold, siger Bjarne Askholm.

Gerningsmanden skal nu gennemgå en strafferetslig personundersøgelse. En sådan undersøgelse skal være med til at klarlægge, hvordan manden kan drages til ansvar for sine handlinger.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/beboer-paa-psykiatrisk-bosted-stukket-med-kniv

GDPR