
MIDTJYLLAND: Aarhus Universitetshospital (AUH) udvides med 4.500 kvadratmeter.
Udvidelsen rummer et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit og flere kontor- og mødefaciliteter til behandlere. Byggeriet er blevet muligt i forlængelse af finansloven 2020, hvor der blev tilført 90 mio. kr. på landsplan til at styrke retspsykiatrierne.
- Det er en velkendt udfordring, at der mangler sengepladser i Psykiatrien. Derfor er det et område, der optager os, og som vi løbende forsøger at finde løsninger på, siger Anders Kühnau (S), Regionsrådsformand i Region Midtjylland, og supplerer:
- Et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit vil ikke bare give mere luft i retspsykiatrien, men vil også lette almenpsykiatrien, der fremover i mindre grad skal gribe retspsykiatriske patienter. Derfor er det også en bred styrkelse af Psykiatrien, at der nu tages hul på med det nye byggeri.
Hjælp til flere patienter
Planen er, at bygningen kommer til at huse 16 sengepladser, samt kontorpladser til mindst 50 medarbejdere fra flere dele af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.
Også hos Tina Ebler, der er hospitalsdirektør i Psykiatrien i Region Midtjylland har nyheden vakt glæde:
- Det er glædeligt, at vi nu kan opføre et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit. Det bidrager til, at vi kan hjælpe flere patienter, der har brug for indlæggelse og samtidig er det vores håb, at vi med flere sengepladser kan afhjælpe overbelægningen, der er en stor udfordring, siger hun.
- Samtidig får vores medarbejdere adgang til flere mødelokaler og kontorer. Det er velkomment, da vi med nye midler fra 10-årsplanen ansætter flere kolleger. Alt i alt understøtter byggeriet vores vigtigste opgave: At sikre den bedst mulige behandling på patientens præmisser.
De nye rammer forventes at stå færdige i efteråret 2026 og bliver taget i brug af de første patienter og medarbejdere i starten af 2027.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.