dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Selvtest for corona har ikke været en central af den danske teststrategi, men nu bliver de taget i brug for ansatte på plejehjem og i ældreplejen.
Frank Hoermann, Ritzau Scanpix

Ansatte i ældreplejen skal kunne teste sig selv

Ansatte på plejehjem og i ældreplejen får nu mulighed for at tage en selvtest for corona, når de møder ind på arbejde.

Det bliver snart muligt for ansatte i ældreplejen og plejehjem at tage en selvtest for corona, når de møder ind på arbejde. Der vil være tale om lyntest, hvor man i løbet af 15 minutter har et svar.

Det er resultatet af en aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner. Det oplyser Social- og Ældreministeriet.

I forvejen opfordres ansatte i ældresektoren til at tage en eller to ugentlige PCR-test - afhængig af, om de er vaccineret.

Men fra sektorens side har der været et ønske om en mulighed for yderligere test - for eksempel i de tilfælde, hvor der møder vikarer ind med kort varsel. Det fortæller KL-formand Jacob Bundsgaard (S).

- Derfor er vi glade for, at der nu er lavet en aftale om, at vikarer og andre løst-tilknyttede medarbejdere kan teste sig selv, inden deres vagt begynder. Det skal bidrage til at holde smitten væk fra de ældre, sårbare borgere, siger han i pressemeddelelsen.

Før brugt på skoler under opsyn

Selvtest har indtil nu ikke været en del af de danske myndigheders teststrategi, som primært har bestået af faste og udkørende testcentre med podere.

Der er dog brugt selvtest på skoler og uddannelsesinstitutioner, men det har været under opsyn af en poder.

I den nye aftale er der lagt op til, at de ansatte i ældresektoren selv skal kunne tage selvtesten på alle tider af døgnet.

Det nye tilbud om selvtest på plejehjem og i ældreplejen skal være på plads hurtigst muligt og allersenest 11. november.

FOA: En god løsning

Hos fagforeningen FOA, der repræsenterer en stor del af de ansatte på plejehjem og i ældreplejen, er sektorformand Torben Hollmann glad for aftalen.

- Set i lyset af den voldsomme stigning i smitten på det seneste - også på enkelte plejecentre - så er den en god løsning med selvtest, så man undgår, at smitten bliver spredt.

- Under sidste bølge var vi igennem et testhelvede, hvor vi skulle alle mulige steder hen for at blive testet. Nu kan man gøre det direkte på arbejdspladsen, inden man går ind til de ældre. Det er den bedste løsning, siger Torben Hollmann.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/ansatte-i-aeldreplejen-skal-kunne-teste-sig-selv

GDPR