dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Foto: Colourbox

Anderledes mødregruppe hjælper den triste mor

Den nye mødregruppe giver sundhedsplejerskerne en unik mulighed for at tage sig af de familier, der har det svært
13. FEB 2014 7.01

NÆSTVED: Hvad gør man, når en nybagt mor har vanskeligt ved at nyde sit barn, ikke orker særlig meget, er modløs og trist? Det har Sundhedsplejerskerne i Næstved Kommune fundet svaret på. De har nemlig dannet en særlig gruppe for de mødre, der har det svært efter en fødsel.

- Der var virkelig et behov for en gruppe for kvinder med efterfødselsreaktioner, så vi har et sted at hjælpe dem, der er sårbare, og som er fyldt med skyld over ikke at føle den glæde, som de burde, forklarer sundhedsplejerske Merete Tange, der sammen med sin kollega Laila Mortensen står bag mødregruppen.

Alle nybagte mødre og fædre i kommunen får tilbudt et besøg, hvor de bliver bedt om at udfylde et spørgeskema. Det gør sundhedsplejerskerne for at opdage de familier, hvor forældrene ikke har det godt. Hvis skemaet og sundhedsplejerskens faglige vurdering peger på, at der er brug for hjælp, får familierne ekstra besøg, hvor de bliver henvist til den særlige mødregruppe.

Ikke alle børn kan trives, når moderen ikke har det godt. Derfor er det ifølge de to sundhedsplejersker rigtig vigtigt at sætte ind.

- Vi ved, at hvis et barn ikke får den kontakt, som det har brug for, så kan det trække sig ind i sig selv eller blive irritabelt og uroligt. Det kan betyde meget for barnets udvikling, men med en ekstra indsats kan man forbedre kontakten mellem mor og barn og dermed barnets udvikling,mforklarer de to sundhedsplejersker.

Det kan være svært for sundhedsplejerskerne at se, om en mor har det dårligt. For de kan skjule det rigtig godt. Men nogle af tegnene kan være manglende mimik, overbekymrede mødre, træthed og dårlig søvn.

 

 

kil

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/anderledes-moedregruppe-hjaelper-den-triste-mor

GDPR