

Aleris køber 15 af Teres' 17 klinikker og privathospitaler i Norden. Med købet styrker Aleris sin position som en af Skandinaviens førende private sundheds- og omsorgsvirksomheder. Privathospitals-koncernen har samtidig valgt at sælge de to øvrige klinikker, Teres Tromsø og Teres Trondheim til Capio AS/Volvat, oplyser firmaet.
Aleris' overtagelse af sin norske konkurrent blev annonceret i februar og er nu endeligt godkendt af Konkurrencestyrelsen.
- Samtidig fusionerer Aleris-Hamlet hospitaler med Teres' tre hospitaler i Danmark, siger den danske administrerende direktør, Nis Alstrup.
Aleris omfatter hospitaler og medicinske centre, omsorg for børn, psykiatrisk pleje, hjælp til personlig assistance (BPA), ældreomsorg og faciliteter for handicappede. Virksomheden har omkring 9.000 medarbejdere og 350 enheder i Norge, Sverige og Danmark - og en omsætning på omkring 7 milliarder SEK.
Teres Medical Group har 17 klinikker og privathospitaler i Norge, Sverige og Danmark. Teres har stor ekspertise inden for plastikkirurgi, ortopædi, neurokirurgi, øre-næse-hals, almen kirurgi og gastrokirurgi. I 2014 omsatte Teres for ca. 530 mio norske kroner og havde tæt på 300 ansatte.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.