ÆRØ / SYDDANMARK: Bios’ forventede konkurs ses på Ærø som en mulighed for på ny at bringe øens ambulancedækning i spil, skriver Fyns Amts Avis. Der er stationeret én ambulance på øen, og der er et stort ønske om ligesom tidligere at have et beredskab i bagvagt, så det er muligt at rykke ud med endnu en ambulance, hvis der er brug for mere end en på samme tid.
- Det er nemmere, når der kun er to parter i stedet for tre. Det er på en kedelig baggrund, men det åbner for mig at se for, at vi kan få en snak om at finde en løsning, siger borgmester Jørgen Otto Jørgensen (S) om udsigten til at ambulanceberedskabet skal drives direkte af Region Syddanmark uden Bios som operatør.
Sygehusforeningen Ærø er opgså opmærksom på de potentielle muligheder i situationen. Foreningens formand Lars Ole Gjesing slår til lyd for en model som på Samsø, hvor det er et lokalt firma, der står for ambulancedriften 'inden for en eksisterende virksomhed, som havde andet at lave'.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.