AALBORG: Aalborg har ansat Tine Curtis som forskningschef til at stå i spidsen for et nyt 'Center for anvendt Kommunal Sundhedsforskning'. Målet er at sikre mere viden og kvalitet i de kommunale sundhedsopgaver og hermed bedre velfærd for borgerne.
- Der er traditionelt set forsket mest i sygehusbehandlinger og meget mindre i, hvordan de kommunale sundhedsopgaver løses bedst muligt - og der er derfor helt sikkert et stort behov for mere viden. Min første opgave som ny forskningschef er at komme rundt i kommunen og finde ud af, hvor der er behov for viden. Et par eksempler kunne være, hvordan kommunen i endnu højere grad kan bidrage til, at børn i ressourcesvage familier får den bedste start på livet, og hvordan kommunen bedst hjælper borgere med kroniske sygdomme, så de ikke falder ud af arbejdsmarkedet, fortæller Tine Curtis
Tine Curtis har en solid baggrund til den nye stilling. Hun er adjungeret professor på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, hvor hun tidligere har ledet forskning om implementering og effekt af kommunale sundhedsindsatser. Tine var også leder af Danmarks største folkesundhedsundersøgelse (KRAM-undersøgelsen), hvor Aalborg Kommune var med som den allerførste kommune. I øjeblikket er Tine Curtis chef for KL's Center for forebyggelse i praksis, som står for implementering af forebyggelsespakkerne i danske kommuner.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.