AABENRAA: Aabenraa har valgt at tildele et såkaldt Sundhedsfremmemærke til de virksomheder i kommunen, der har indført særlige tiltag for at fremme sundhed på arbejdspladsen. Virksomheder skal anerkendes for deres indsatser, og mærket skal også fungere som motivation til, at virksomheder får et sundere arbejdsmiljø på den lange bane, oplyser kommunen.
- Som arbejdsplads har man gode muligheder for at gå forrest i udbredelsen af sundhed, og derfor vil vi gerne opfordre lokale virksomheder til at søge sundhedsfremmemærket og på den måde tydeliggøre indsatsen på sundhedsområdet. Det kan samtidig tjene som en anerkendelse af virksomhedernes italesættelse af medarbejdernes sundhed, siger formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Jan Køpke Christensen (NB).
Virksomhederne skal selv ansøge om at kunne få tildelt mærket. De skal dog opfylde visse krav, før de kan tages i betragtning. Der er fx tale om initiativer, der er til for at fremme psykisk og fysisk sundhed, og de skal være indført på baggrund af en eller flere medarbejderes behov. Tiltagene skal også have været i gang i mindst én måned før ansøgningen.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.