
542 personer er testet positiv med PCR-test det seneste døgn, viser dagens opgørelse fra SSI. Det er det højeste antal siden 7. juni, altså i fire uger.
De 542 positive resultater er fundet blandt i alt næsten 84.000 prøver, hvilket giver en positivprocent på 0,65, som også er den højeste i fire uger.
Kontakttallet, som udregnes en gang om ugen, viser samme tendens til, at pandemien er voksende: Tallet er i dag på 1,2, hvilket vil sige, at ti smittede i gennemsnit vil give smitten videre til 12 andre. Det er det højeste kontakttal siden november.
Otte på intensiv
Men spørgsmålet er, hvor bekymret man behøver være over den stigende smitte. For selvom flere bliver smittet, stiger antallet af indlagte ikke. I dag er 43 indlagt, hvilket er tre flere end i går, men på niveau med i lørdags og færre end mange måneder før det.
Samtidig er antallet af indlagte covid-19-patienter på intensiv afdeling i dag faldet til otte, hvilket også er det laveste antal i månedsvis. De får alle hjælp til at trække vejret ved hjælp af en respirator.
Der har været et nyt coronadødsfald.
Næsten alle stiger
Det er igen i dag Køge, som har den højeste incidens, og ligesom næsten alle andre kommuner er tallet steget siden i går. Kun 13 kommuner har uændrede og 12 har lavere tal end i går.
De højeste incidenser er lige nu:
- Køge 162,8
- København 159,1
- Frederiksberg 143,2
- Solrød 136,5
- Gentofte 104,1
- Hvidovre 82,8
- Albertslund 81,3
- Kolding 77,4
- Rudersdal 77,2
- Stevns 73,2
- Aarhus 72,3
- Furesø 70,7
- Greve 69,2
- Tårnby 65,7
- Aalborg 63,4
59 pct. af danskerne eller næsten 3,5 millioner er påbegyndt vaccination. Af dem har knap 37 pct. eller 2,15 millioner fået andet stik og er dermed færdigvaccineret.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.