MIDTJYLLAND: Et enigt Regionsråd Midtjylland har natten til onsdag indgået forlig om budgettet for 2019. Det giver psykiatrien et varigt løft på 50 mio. kr., der skal bruges til blandt andet mere personale og flere senge.
Derudover er der 26 mio. kr. til nye behandinger, 15 mio. kr. til Kræftplan IV og en pulje på 10 mio. kr. til sundhedstilbud tæt på borgeren – alle årligt i hvert af årene 2019 og 2020.
På sparesiden har strukturændringerne undervejs i budgetforhandlingerne rummet de største knaster over den geografiske fordeling ved sammenlægning af afdelinger på færre lokationer og i større enheder.
Her endte flaskehalsen især med at pege på Regionshospitalet Randers, der skal afgive udredning og behandling af brystkræft til Regionshospitalet Viborg, og klinisk fysiologi og nuklearmedicin til Regionshospitalet Viborg og Aarhus Universitetshospital. Regionshospitalet Viborg afgiver sammen med Regionshospitalet Herning røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer til Aarhus Universitetshospital, som til gengæld afgiver en del pacemaker-implantationer til Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenhed Vest.
I alt giver strukturændringerne 26 mio. kr. i 2019 og 47 mio. kr. i 2020, og der hentes de to år henholdsvis 35 mio. kr. og 40 mio. kr. på medicin og 28 mio. kr. og 57 mio. kr. ved digitalisering. Administrationen skal skære 13 mio. kr. i 2019 og 35 mio. kr. i 2020, og en reduktion af ambulante besøg skal give 60 mio. kr. i 2020.
Oplevelserne med en økonomi under pres i år med større engangsbesparelser har fået aftalepartierne til at afsætte en pulje på 20 mio. kr. som buffer mod en eventuel ubalance næste år. Samtidig er der enighed om, at et eventuelt mindreforbrug på sundhedsområdet skal gå til at styrke regionens økonomi, især ved at betale leasinggæld ud.
Bag budgetaftalen står alle regionsrådets 11 partier Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, De Konservative, De Radikale, Psykiatrilisten, Liberal Alliance, KristenDemokraterne og Alternativet. Budgettet behandles i forretningsudvalget 18. september og i regionsrådet 26. september.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.