HOVEDSTADEN: 400 millioner ubrugte kroner. Det er, hvad der er dukket op på Region Hovedstadens sygehusbudget på over 30 milliarder kroner. Det oplyser regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) ifølge DR København.
- Det er stram og forsigtig budgetstyring, der gør, at vi har cirka en procent af budgettet tilovers. Det lyder ikke af mange penge, men der er hårdt brug for dem til at rette op på alt det, vi er bagefter med, siger Vibeke Storm Rasmussen.
Pengene skal formentlig gå til it-udstyr, nye uniformer og hospitalssenge.
- Det er områder, hvor vi halter bagefter. Der er brug for nyt it-udstyr, fordi vi har bøvlet meget med det gamle. Der er brug for hospitalssenge, der kan håndteres elektrisk for at forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte.
Regionsrådsformanden oplyser, at ledelsen på hovedstadens hospitaler er blevet orienteret om, at der er de 400 millioner kroner, der skal lappe på de mangler, som der ikke har været råd til at rette op på før.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.