
31 kommuner har nu en incidens under bekymringsgrænsen på 20 smittede pr. 100.000 indbyggere, kun to ligger over 100 (Jammerbugt og Aalborg). For en uge siden lå to kommuner over 200, og kun otte var under bekymringsgrænsen.
Samtidig var niveauet for antal coronaindlagte i løbet af de seneste dage stabiliseret sig omkring 100. Det er samme niveau som omkring september-oktober sidste år, altså før anden bølge af epidemien.
Også kontakttallet er en god nyhed i denne uge med 0,8 for anden uge i træk. Kontakttallet angiver, hvor mange hver coronasyg smitter, og 0,8 svarer således til, at der skal ti syge til at smitte otte nye. Smitten er dermed fortsat i aftagende.
Ud af 81.080 testede er der fundet 222 smittede svarende til en positivprocent på 0,27 pct., samme niveau som de seneste dage.
Antallet af indlagte er i dag 101 mod 102 i går og henholdsvis 98 og 99 søndag og lørdag. Antallet af indlagte på intensiv afdeling er siden i går faldet med en enkelt til 19 og antallet af coronapatienter i respirator er faldet med fire til 12.
Der er registreret endnu et enkelt dødsfald, så der nu i alt er sket 2.527 coronarelaterede dødsfald siden epidemiens begyndelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.