HOVEDSTADEN: Kørestole bliver væk. Tusindvis af blodprøver skal holdes styr på. Patienter skal transporteres. Hospitalssenge skal renses. Der er behov for innovative løsninger på de opgaver, som er hverdagen på Region Hovedstadens hospitaler. Derfor samarbejder regionen med en række virksomheder, der skal udvikle smarte og nytænkende løsninger inden for sundhedsområdet.
Og nu kommer der opbakning til de innovative projekter. Et partnerskab mellem statens Fornyelsesfond og de fem regioners Vækstfora skyder tilsammen 26 mio. kr. i projekter, hvor flere af Region Hovedstadens hospitaler deltager.
Det sker ud af en pulje på i alt 100 mio. kr., som partnerskabet vil fordele til nytænkende projekter landet rundt, og som skal udvikle løsninger til f.eks. patienttransport, behandling af blodprøver, hygiejne og logistik.
Velvilje til omstilling
Herlev Hospital er involveret i et af de projekter, der nu får penge. Og her ser chef for intern service og logistik, Michael Wallin, store muligheder i samarbejdet.
- Ifølge vores egne tal handler op til 30 pct. af hospitalets økonomi om logistik. Så der kan være meget at spare, hvis vi gør tingene lettere end i dag. Vi kan f.eks. spare omkring to mio. kr. årligt på en bedre håndtering af specialmadrasser. Med et nyt system kan vi nemlig nøjes med halvdelen og samtidig sikre flere ledige madrasser til patienterne. Så alle vinder, forklarer Michael Wallin.
Blandt Region Hovedstadens medarbejdere er der i det hele taget stor vilje til at tænke nyt. En ny intern undersøgelse viser således, at et flertal på 89 pct. af alle adspurgte ønsker mere innovation i deres arbejde.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.