dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
240 hospitalsledere fra Nordsjællands Hospital skal efteruddannes i den digitale udvikling, som det danske sundhedsvæsen står midt i.
Nordsjællands Hospital

240 hospitalsledere efteruddannes til den digitale fremtid

Hospitalsledere fra Nordsjællands Hospital skal i efteråret og vinteren lære om den digitale fremtid af forskere fra RUC.

Snart skal 240 hospitalsledere fra Nordsjællands Hospital på skolebænken. En aftale med Roskilde Universitet (RUC) betyder, at hospitalslederne skal efteruddannes, så de rustes bedre til den digitale udvikling og omvæltning, som det danske sundhedsvæsen står midt i. Det oplyser RUC.

- Den digitale transformation er en vigtig ledelsesopgave, som vores dygtige chefer og mellemledere er i gang med og kan blive bedre til, lyder det fra Nordsjællands hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth.

- Deres kompetencer til at lede digitalisering og anvende den digitalisering, som allerede er til rådighed, bliver endnu vigtigere de kommende år, fortsætter hun.

Professor i datalogi ved RUC Jan Pries-Heje fortæller, at uddannelsen især vil fokusere på det organisatoriske, og hvordan lederne lærer at føre digitale forandringer ud i livet:

- Det vi lærer dem, er at tænke strategisk, at forstå teknologien bedre, at tænke kreativt om anvendelsen af ny teknologi, at planlægge en forandring, og at føre en forandring med digital teknologi ud i livet, så det bliver virkelighed at arbejde på en anden måde end før, siger Jan Pries-Heje.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/240-hospitalsledere-efteruddannes-til-den-digitale-fremtid

GDPR