dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Foto: Marie Hauberg

17 syddanske kommuner sætter mål for naturfag

Regionen arbejder på, at flere syddanske unge får lyst til at vælge en karriere inden for natur, teknik og sundhed

SYDDANMARK: 17 ud af 22 syddanske kommuner har udviklet strategier for, hvordan naturfagsundervisningen kan forbedres. Dermed er Syddanmark et skridt nærmere målet om at blive 'Science Region'.

Lærerne i matematik og natur/teknik i Vejen Kommune kan snart se frem til at få besøg af en uddannet matematik- eller naturfagsvejleder på skolen, som kan give inspiration og gode idéer til nye undervisningsmetoder. Desuden skal alle lærerne på efteruddannelse i år og de næste par år for bl.a. at styrke den praktiske dimension i fagene.

Vejen Kommune er én ud af 17 syddanske kommuner, som det sidste halvandet år har arbejdet målrettet med en strategi for at løfte naturfagsundervisningen på alle niveauer i skolesystemet, oplyser regionen.

- Vi vil stille lærerne spørgsmål i forhold til deres pædagogiske praksis i dag. Samtidig laver vi en platform på nettet, hvor alle skoler, lærere og forældre kan gå ind og finde gode eksempler og blive inspireret. Vi håber, at strategien, efteruddannelsen mv. vil styrke den naturfaglige kultur på skolen og styrke den enkelte lærers pædagogiske praksis. Det er vigtigt, at den nye strategi bliver synlig ude blandt lærerne, så de kan mærke, at de får noget ud af den, fortæller Ahmad Hammoud, pædagogisk konsulent og naturfagskoordinator i Vejen Kommune.

Løft til natur, teknik og sundhed
Arbejdet med kommunale science-strategier er en vigtig del af satsningen på at gøre Region Syddanmark til 'Science Region', hvor det erklærede mål er, at flere syddanske unge får lyst til at vælge en karriere inden for natur, teknik og sundhed.

Regionen samarbejder med NTS-Centret og Dansk Naturvidenskabsformidling om at styrke indsatsen, og det betyder bl.a., at kommunernes naturfagskoordinatorer løbende har haft mulighed for at dele erfaringer gennem fælles workshops og seminarer.


Følgende kommuner har sat mål for science-arbejdet:

Fredericia Kommune
Sønderborg Kommune
Assens Kommune
Langeland Kommune
Vejle Kommune
Esbjerg Kommune
Vejen Kommune
Billund Kommune
Svendborg Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Kolding Kommune
Nyborg Kommune
Varde Kommune
Middelfart Kommune
Odense Kommune
Kerteminde Kommune
Tønder Kommune

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/17-syddanske-kommuner-saetter-maal-for-naturfag

GDPR