dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

FAKTA: Virksomheder måler og vejer og indberetter

1. JUL 2025 3.30

I en ny undersøgelse fra DI peger virksomheder på administrative byrder, hvis konkurrencekraft skal styrkes.

Knap 500 virksomheder inden for byggeri, produktion og handel har deltaget i en undersøgelse fra Dansk Industri.

Heraf har 16 virksomheder givet et længere interview om deres erfaringer. Se eksempler her på, hvad der udfordrer virksomhederne, når det handler om administrative krav:

* Dansk Sintermetal, der fremstiller metalkomponenter, skal hver måned indberette salget til Danmarks Statistik og bruge 50 varekoder, mens deres transaktioner i internationale organers opgørelser - som Eurostat - kun falder under fire varekoder.

* Vanpee, der har 14 ansatte i Danmark og er leverandør til el-branchen, har ansat en studentermedhjælper, som alene har til opgave at veje virksomhedens emballage til brug for et kommende udvidet producentansvar for emballage. Virksomheden har emballage til 10.000 varenumre.

* EU's produktlovgivning stiller krav om, at information om et produkt - som en brugsanvisning - skal vedlægges i fysisk form og på alle sprog i lande, hvor det sælges. For Grundfos, der sælger pumper og vandteknologi i hele verden, betyder det, at produkter i EU vedlægges en manual i papirform, der vejer næsten et kilo. Grundfos ønsker sig mulighed for en digital løsning i stedet.

* Robotvirksomheden Teradyne Robotics, der har i alt 1200 ansatte, har fem-seks medarbejdere på fuld tid til at sikre, at virksomhedens produkter lever op til krav i EU's produktlovgivning.

Kilde: DI's byrdekatalog 2025.

/ritzau/

Fra forsiden:

Parti quizzen
Vi bruger cookies
Funktionelle cookies
Din login-status gemmes i en cookie, så du ikke skal logge ind hver gang du vil læse en artikel.
Valgfri cookies

Vil du give samtykke til, at vi indsamler anonym statistik om brug af siden (sidevisninger, besøgstid, m.v.), så vi kan forbedre brugeroplevelsen?

Data behandles af DK Medier og gemmes i op til 12 måneder. Du kan til enhver tid ændre dit valg via GDPR-knappen.

Læs mere