Der er over det seneste døgn registreret yderligere 333 positive test for coronavirus i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut.
Det er anden dag i træk, at antallet af daglige smittetilfælde ligger over 300. Lørdag blev der meldt om 341 nye smittetilfælde. Det var det højeste antal i cirka fem måneder.
Den seneste tid er der generelt set en stigning i antallet af nye smittetilfælde. Med til historien hører det, at der også er blevet testet flere personer, end det har været tilfældet i foråret.
Alene hen over det seneste døgn er der blevet testet 27.691 personer. Dermed er i alt 1.998.433 personer nu blevet testet for coronavirus.
Antallet af indlagte stiger med fire
Siden virusset kom til Danmark, er der i alt blevet foretaget 2.987.910 prøver for coronavirus. Forskellen mellem antallet af prøver og testede skyldes, at den samme person kan have fået foretaget flere prøver.
Søndag er der indlagt 47 patienter med coronavirus. Det er en stigning på fire personer i løbet af det seneste døgn.
Af de 47 indlagte patienter er fire på intensivafdeling, hvoraf én er tilsluttet en respirator.
I løbet af det seneste døgn er der registreret ét coronarelateret dødsfald. Dermed er i alt 631 personer i Danmark døde efter smitte med coronavirus.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.