Er man forælder til et kræftsygt barn, kan ens sociale og økonomiske forhold få stor betydning. Lavtuddannede, depressionsramte eller arbejdsløse forældre skal nemlig opsøge sundhedsvæsenet væsentligt flere gange end mere ressourcestærke forældre, før deres barn får en diagnose, skriver Kristeligt Dagblad.
Og når først barnet er diagnosticeret med kræft, får det typisk en lavere dosis kemoterapi end dets socioøkonomisk bedre stillede kammerater. Det viser to nye undersøgelser foretaget af Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet, som kortlægger social ulighed hos kræftramte børn.
- Den sociale ulighed spænder over hele forløbet. Vores undersøgelser viser, at det både er før diagnosen og efter diagnosen, herunder behandlingen, siger Line Hjøllund Pedersen, der har stået i spidsen for undersøgelserne som den ene af tre forskere.
Har svært ved at trænge igennem
De socioøkonomisk dårligere stillede forældre har langt sværere ved at trænge igennem til sundhedssystemet og få deres barn diagnosticeret.
- De sidste uger til måneder før diagnosen kan vi se, at de opsøger sundhedsvæsenet mange gange, men hvad der er sket i kommunikation, ved vi ikke, siger Kjeld Schmiegelow, der er professor ved Rigshospitalet og ekspert i børnekræft.
Ofte kan symptomerne hos kræftramte børn, såsom hovedpine, forveksles med andre sygdomme, og da kræft er relativt sjældent hos børn, ligger det typisk ikke først i tankerne hos en læge, forklarer han.
- Forældre er ekstremt gode observatører i al almindelighed og kan mærke, at der er noget galt med deres barn. Hver gang en patient går op til en læge, foregår der en forhandling. Og nogle kan have sværere ved at forklare symptomerne og bruge de rette termer, eller de accepterer hurtigere, hvis lægen siger, at det nok går over.
Muligt formidlingsproblem
- Der kan ligge et formidlingsproblem, men det er ikke, fordi familierne i sig selv er tilbageholdende, tværtimod opsøger de lægen mange gange, siger Kjeld Schmiegelow.
Forskerne har desuden undersøgt den del af kemobehandlingen, der foregår i hjemmet, som forældrene selv giver børnene. Her har de kigget på 173 børn, som fra 2008 til 2016 har været i behandling for akut lymfatisk leukæmi, hvilket er den hyppigste kræftform blandt børn.
Resultaterne viser, at børnene typisk får en lavere dosis kemoterapi, hvis deres forældre har en kortere uddannelse eller står uden for arbejdsmarkedet. Samtidig viser analyserne af medicinindholdet i blodet hos børnene, at forældrene er lige gode til at følge behandlingen korrekt, og at det er lægerne, der ikke justerer medicindoserne ligeligt.
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
