KØGE: Kunstig intelligens skal være et værktøj til at opspore begyndende sygdom for ældre borgere. Køge bliver pilotkommune med et projekt, som når metoden er færdigudviklet, skal udbredes til alle andre kommuner.
Digitaliseringsstyrelsen har bevilget 4,8 mio. kr. til formålet. Ideen er at samle borgernes sygdomsdata på tværs af sektorer, og den er udsprunget af kompetenceudvikling af Køge Kommunes medarbejdere med nye arbejdsmetoder og mere effektiv overdragelse af viden blandt personalet.
Med pengene fra Digitaliseringsstyrelsen kan næste fase i projektet nu gå i gang. I samarbejde med Sjællands Universitetshospital skal den kommunale hjemmepleje udvikle et datadrevet værktøj, som gør det nemmere for medarbejderne at opdage de borgere, der er i risiko for funktionstab eller indlæggelse.
- Udfordringen er at borgernes sygdomsforløb ofte foregår på tværs af sektorer, ligesom borgeren ofte følges af en række forskellige medarbejdere. Derfor kan det være svært at danne sig et overblik over borgerens helbredstilstand. Det er det overblik, vi ønsker at skabe ved hjælp af data og kunstig intelligens, forklarer borgmester Marie Stærke (S).
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.